1990-2000: Minimalisme og grotesker


Dekonstruktion er en filosofisk og litteraturteoretisk retning, der opstod i Frankrig og USA efter 1967 som reaktion mod idealistisk og strukturalistisk sprogfilosofi.
  
Dekonstruktionen hævder, at der altid er indre modsigelser i tekster. Tekster er ikke ideale, velstrukturerede systemer, der let kan afkodes. Der vil altid være uforenelige betydninger, der går i hårdknude, når man forsøger at rede dem ud. 
  
Betydningen af en tekst kan – ifølge dekonstruktivismen – ikke fastlægges nøje, men vil altid optræde forsinket og forskudt.
Den postmoderne kunst og litteratur er kendetegnet ved, at forskellige stilarter og genre frit er sammensat til nye, hybride kunstværker eller tekster. 
  
Postmoderne kunstnere og forfattere legede med og blandede stilarter og genrer. Ofte er det svært at skelne mellem virkelighed og fiktion, kopi og original, væsentligt og uvæsentligt. Alt er inddraget i en sammensat, ironisk og flertydig leg med former og betydning. 
  
Forfattere som Christina Hesselholdt, Solvej Balle, Merete Pryds Helle, Helle Helle og Peter Adolpsen benytter sig af genrehybrider.
Intertekstualitet er et litterært begreb, der betegner en teksts samspil med og afhængighed af andre tekster. 
  
Intertekstualitet betyder, at teksten henviser til sig selv eller til andre ældre eller samtidige tekster frem for til en virkelighed uden for teksten. Intertekstualitet er med Roland Barthes ord “et blændværk af citater”. 
  
Forbindelsen mellem teksterne kan etableres via fx allusion (halvskjult citat), reminiscens (mindelse), parodi, reaktion og protest. 
  
Postmoderne tekster er ofte intertekstuelle, fordi de er genbrug af og citater fra andre tekster. Se også genrehybrid.
Kitsch er en nedsættende betegnelse for fiduskunst. Det bruges om litteratur, musik, film, souvenirs, nips osv. af lav kvalitet, der appellerer til sentimentalitet og sensation. 
  
Ordet lanceredes i 1870erne som en betegnelse for billige og sødladne billeder. 
  
I 1939 blev kitsch defineret som dårlig efterligning af overklassekunst, der blev massefabrikeret for lavere sociale lag til pynt og som statussymbol. 

Med 1960'ernes opbrud i smagsbegreberne fik kitsch en mere positiv betydning. Popkunsten transformerede kitsch til (dele af) kunstværker, og det blev senere til komiske samlerobjekter.

Susan Sontag definerer kitsch positivt med begrebet camp.

Minimalisme er egentlig en billedkunstnerisk retning, der opstod i 1960, og som er kendetegnet ved abstraktion, stilisering og forenkling, se minimalisme (1960-70'erne). 

Minimalisme bliver også brugt som betegnelse for litteratur med samme tendens til at benytte så få litterære virkemidler som muligt, som fx konkret digtning og systemdigtning. 
  

I 1990'erne udviklede forfattere som Helle Helle, Merete Pryds Helle, Kirsten Hammann og Solvej Balle en minimalistisk skrivestil. Deres kortprosatekster er meget stramt bygget op med kortfattede øjebliksbilleder, som læseren selv skal finde sammenhæng i.

Samtidskunst er betegnelsen for den kunst, der skabes nu eller inden for de seneste 10-20 år, og som endnu ikke er placeret i forhold til en kunsthistorisk retning eller isme.

Samtidskunsten af i dag er kompleks med brug af mangeartede teknikker og metoder, der går på tværs af faglige skel. Foruden de traditionelle værktyper som maleri, skulptur, tegning og grafik benyttes fotografi, video, installationer, digital kunst, lydkunst, performance, interventioner med mere. Motiver og temaer lader sig heller ikke entydigt indkredse.

Der er en tendens til, at vore dages kunstnere arbejder internationalt, og at samtidskunsten dermed ikke lader sig rubricere i forhold til sted og nationalitet. Der er ligeledes en tendens til, at fokus forskydes fra selve værket til i stedet at være et åbent spillerum for oplevelse og refleksion hos modtageren.