1500-1650: Renæssancen


Efter reformationen fandt man det nødvendigt at genoversætte Biblen og “rense” den for kirkelige reguleringer. 
Det var et reformatorisk krav, at Biblen ikke kun var på latin, men også blev oversat til folkesprogene.
 
Særlig kendt er Martin Luthers tyske oversættelse af Det Nye Testamente fra 1522 og af Det Gamle Testamente fra 1534. I renæssancehumanismens ånd foretog han oversættelserne direkte fra de hebraiske og græske grundtekster.
 
Fra reformationstiden stammer også den svenske Gustav Vasas Bibel fra 1541 og den danske kong Christian d. 3.s Bibel fra 1550.
I renæssancen fik borgerstanden større magt og indflydelse. Borgerne var de medlemmer af standssamfundet, som boede i købstæder og drev borgerligt erhverv, dvs. handel og håndværk.
 
Politisk-socialt stod borgerne over bønderne, men under såvel kirke og adel.
 
Borgeren kunne deltage i købstadens styrelse og foreslå nye borgmestre og rådmænd. Gradvist som byerne voksede, og kom til at udgøre en betydelig økonomisk magt, voksede også borgernes politiske magt.
 
En konges rådslagninger, der foregik med vasaller, dvs. undersåtter, og evt. med gejstligheden, blev udvidet, således at også byerne kunne sende repræsentanter. De fremmødte borgere repræsenterede ikke kun sig selv, men byernes samlede befolkning. Dermed var en tidlig art "folkerepræsentation" indført i Europas politiske liv.
 
Kunstneren Marinus van Roymerswaele skildrer medlemmer af borgerstanden i maleriet Skatteopkræveren med sin kone fra 1540.
 
I dag er en borger ikke blot en indbygger i en by, men også et medlem af et statssamfund, en statsborger.
Gejstlig er det, som har med kirke eller præster at gøre. Modsat verdslig.
Johann Gutenberg (1390'erne-1468) var en tysk guldsmed og opfandt bogtrykkerkunsten. 
 
Gutenberg eksperimenterede med skriftstøbning og satsfremstilling. 

Omkring år 1450 udførte han sine første trykarbejder af primært religiøse tekster. 
 
Med bogtrykkerkunsten kunne bøger for første gang nogensinde masseproduceres og nå ud til mange mennesker. Før var bøger dyre skrifter, der blev nedskrevet og kopieret i hånden af munke rundt om i klostrene.
I begyndelsen af 1500-tallet blev det klart for Nicolaus Kopernikus (1473-1543), at middelalderens geocentriske verdensbillede ikke stemte overens med himmellegemernes bevægelse på himlen. 
Kopernikus foreslog i stedet et heliocentrisk verdensbillede, hvor jorden og de øvrige planeter kredser om solen.

Det tog nogen tid inden det heliocentriske verdensbillede slog igennem. Mange havde svært ved at forlige sig med tanken om, at jorden ikke var universets centrum, men blot en ud af flere planeter.
Humanismen er en kulturstrømning i europæisk tænkning i perioden 1300-1600.
 
De første humanister var en elite af lærde. De mente, at mennesket er midtpunkt i universet, og at menneskets værdier, muligheder og vilkår er uafhængige af Gud. Mennesket skulle stræbe efter at opnå den størst mulige udfoldelse af egne evner, og det ved egen hjælp.
 
Humanismen spillede en stor rolle i forhold til reformationen. Deres synspunkter var i modstrid med den romersk-katolske kirkes lære. 
 
Erasmus af Rotterdam, Dante Alighieri, Giovanni Boccaccio og Francesco Petrarca var humanister.
Individualisme er en samfundsopfattelse, der hævder individets ret over for samfundet.
 
I renæssancen kom individet mere og mere i centrum. Man begyndte at fremhæve individet, individuelle udfoldelsesmuligheder og holdninger frem for feudalismens organiske samfundskollektiv. 
 
Reformationen øvede en afgørende indflydelse på individets ret til at udfordre den romersk-katolske kirke og de traditionelle trosforestillinger.
Karneval betyder “farvel til kød” og er, som fastelavn, den periode, der går forud for den kristne fastetid. Under fasten må man ikke spise kød, men gerne fisk. Den kristne faste varer i 40 dage forud for påsken.
 
I middelalderen og renæssancen havde karnevalet en social og politisk funktion. Man klædte sig ud og udfordrede den ellers fastlåste, feudale klassedeling: Bonden blev narrekonge for en dag. 
 
Karnevallet var en anledning til, at samfundskonflikter kunne komme til udtryk. Ved at gøre grin med autoriteter, protesterede man mod det bestående samfunds normer. Den folkelige latterkultur virkede som en ventil, hvor folk kunne komme af med opsparet utilfredshed.
 
Den romersk-katolske kirke var modstander af fastelavn og karneval. Kirken betragtede karnevallet som en hedensk fest, der undergravede kirkens autoritet. Man frygtede, at karnevallet kunne starte et oprør.
Protestantisme er et begreb, der bruges som fællesbetegnelse for de tre store kirkelige grupperinger: den lutherske, den calvinske og den anglikanske. 
  
De første protestanter var tilhængere af Martin Luther, andre sidenhen af Jean Calvin. I England dannede man den anglikanske kirke, der står den romersk-katolske kirke nærmere end de øvrige protestantiske kirker.
 
Protestantisme udtrykte et ønske om at vende tilbage til en oprindelig kristendom. Man betonede evangeliet som det glædelige budskab om syndernes forladelse. Retfærdiggørelse skulle ske ved tro alene og ikke ved lovens gerninger eller moralske præstationer.
 
I protestantismen skulle forholdet til Gud være umiddelbart uden autoritære mellemled som eksempelvis præster, biskopper og paver.
 
Politisk harmonerer protestantisme godt med demokratiet og har været medvirkende til dets fremkomst.
Reformation er betegnelsen for det historiske forløb, der i 1500-tallet førte til en splittelse af den romersk-katolske kirke og dannelsen af de protestantiske kirkesamfund.
 
Reformationen var af religiøs-åndelig karakter og udsprang af et krav om kirkelig reform. Kravet havde været fremført gennem hele middelalderen, men det var først med Martin Luther, at der skete et væsentligt brud med den romersk-katolske kirke. 
 
Martin Luther
Martin Luther offentliggjorde sit reformatoriske budskab den 31. oktober 1517 i form af 95 afladsteser.
 
Luthers budskab var, at mennesket retfærdiggøres ved tro alene. Man kan ikke gøre sig fortjent til Guds velvilje ved præstationer i form af gode gerninger, aflad, sakramente, fromhedsliv etc.
 
Luther gjorde desuden op med forestillingen om, at pavedømmet er guddommeligt indstiftet, og at den hierarkiske kirkeinstitution er nødvendig for menneskers frelse. Grundsynspunkt var, at ingen menneskelig instans står mellem den enkelte og Gud. Alle har lige adgang til at fortolke Bibelen.
 
I en lille akvarel fra 1517 ser man, hvordan opgøret med pavedømmet også kunne være groft satirisk.
 
Reformationen i Danmark
I Danmark brød konge og rigsråd med Rom i 1526 da man vedtog, at bispevalg ikke længere skulle bekræftes af paven. 
 
Først i 1536 afskaffede man formelt den romersk-katolske bispemagt og konfiskerede bispegodset. I 1537 blev de første syv, lutherske biskopper indviet i Danmark.
Renæssancen opstod i Italien i perioden ca. 1420 til 1520. Fra Italien blev renæssancen udbredt til resten af Europa. Den nordiske renæssance fastsættes til perioden 1500 til 1650.
 
Genfødsel af antikken
Renæssance betyder genfødsel. Man håbede på en “genfødsel” af den antikke, klassiske kultur. Man opfattede middelalderen, som en “mørk”, tilbagestående tid. Man ønskede fornyelse og modernitet med afsæt i den antikke, græsk-romerske kultur. 
 
Opdagelser og opfindelser
Renæssancen frigav energi inden for næsten alle områder. Kunstnerisk, filosofisk, geografisk og naturvidenskabeligt skete enorme fremskridt. Man opdagede Amerika og søvejen til Indien. Man opdagede, at jorden drejer om solen. Man opfandt bogtrykkerkunsten og skabte vej for massekommunikationen.
 
Sekularisering
Den fremvoksende individualisme og rationalitet bidrog til, at den romersk-katolske kirke mistede magt. Det middelalderlige, feudale system blev langsomt afviklet. Man reformerede kirken, og udviklede i stedet den sekulære stats- og samfundsopfattelse. 
 
Renæssancens litteratur
Renæssancen fik betydning for den europæiske litteratur ved at fremskaffe de antikke klassikere. Den romerske og græske litteraturs hovedværker blev opsporet, kopieret, kommenteret, oversat og efterlignet.
 
Renæssancens billedkunst
Med antikken som fødselshjælper ville man føre billedkunsten fra middelalderens “barbari” tilbage til naturens “sande vej”. 
 
Den klassiske stil blev genindført og man modelerede menneskefigurer på en realistisk og ideal måde på samme måde som de antikke, klassiske statuer. Nye motiver fandt man i den græsk-romerske mytologi.
 
Det matematisk definerede, perspektiviske, rum var en af renæssancens nyskabelser. I modsætning til middelalderens betoning af fladen, formede renæssancekunstnerne tredimensionale billedrum, hvori mennesker og dyr fremstod realistiske og bevægelige.
 
Michelangelo Buonarroti, Leonardo da Vinci, Rafael Santi, Sandro Botticelli var nogle af renæssancens største kunstnere. 
Verdslig betyder timelig, og er det, som angår den materielle verden. Modsat gejstlig.