Forstå kunsten

Hvad er kunst? 

Kunst er et udtryk for menneskehedens indre forestillinger. Fra de tidligste hulemalerier til vor tids digitale kunst er kæmpe spring, men overordnet set er kunst et vidnesbyrd om menneskets rigt facetterede ånds-, tanke-, og følelsesliv.

Kunstens funktion

Forskellige tider har haft forskellige opfattelser af kunst. I forhistorisk tid havde kunsten en kultisk og religiøs funktion. I middelalderen havde kunsten en didaktisk funktion, som formidler af kristendommens budskab. I renæssancen omhandlede kunsten det gode, det sande og det skønne, og fyrster og konger lod sig forevige og forherlige af dygtige kunstnere. 
 
Nu om stunder hævder vi, at kunsten er “fri” eller “autonom”, fordi den ikke tjener noget udefrakommende formål. Kunstneren bestemmer selv, hvad han eller hun vil vise, og det behøver langt fra at være “skønt”. Kunsten af i dag kan også være “sublim” eller “hæslig” eller “chokerende ny”.


Kunstens virkning

Kunst er et magtfuldt medie, der kan sætte sindene i kog. Der tales stadigt om Christian Lemmerz' rådnende grise i Esbjerg (1994) eller Marco Evaristtis guldfisk i blendere (2000), som man selv – måske – kunne finde på at mose til ukendelighed. Det er ikke tilfældigt, at statuer og portrætter af politiske ledere, er det første, der ryger, når magten skifter hænder. 
 
Indimellem ser man ekstreme eksempler på intolerance over for andre menneskers verdenssyn og kunstneriske udtryk, som da Taleban sprængte de 1500 år gamle buddhaer fra Bamyan i luften.


Kunstens historie

Ser man kunsten i et historisk perspektiv, er det tydeligt, at form, stil og indhold forandres over tid. Det hænger sammen med, at forskellige perioder har forskellige verdensopfattelser. Det historiske, sociale, religiøse, politiske og filosofiske klima påvirker – på et bevidst eller ubevidst plan – de individer, der lever i den pågældende periode, og dermed også deres kunstneriske frembringelser.
 
Hver enkelt kunstner har sin individuelle stil, men trods de individuelle forskelle, kan man spore nogle overordnede stilistiske og motiviske ligheder, der gør, at man inden for kunsthistorien har grupperet kunsten i perioder, retninger, skoler og ismer.
 
Nogle kunsthistorikere opfatter kunstens udvikling som en udvikling mod højere bevidsthedsmæssige stadier, andre ser forandringerne som uafhængige og usammenlignelige udtryk.

Du kan lære om følgende kunsthistoriske perioder, retninger, skoler og ismer i MINILEX

  • Vikingetidens kunst (slutningen af 700-tallet til ca. 1050)
  • Middelalder (500-1500. I Danmark ca. 1050-1500)/Middelalder
  • Renæssance (1420-1520. I Danmark 1500-1650)
  • Barokken (ca. 1600-1720. I Danmark 1650-1720)
  • Oplysningstiden (1690 til ca. 1781)
  • Rokoko (ca. 1730-1780)
  • Nyklassicisme(1780-1850)
  • Romantikken (ca. 1750-1850. I Danmark fra ca. 1800-1870)
  • Dansk guldalder (1814-1848)
  • Biedermeier (1815 og ca. 1850)
  • Nationalromantisk folkelivsmaleri (1844-1880erne)
  • Realisme (ca. 1840-90. I Danmark 1880-1900)
  • Modernisme (1850erne til begyndelsen af 1900-tallet) 
  • Impressionisme (ca. 1870-1890erne)
  • Symbolisme (1886-1910)
  • Avantgarde (første halvdel af 1900-tallet)
  • Dansk modernisme (1904-1930erne)
  • Ekspressionisme (1905-1925)
  • Kubisme (1907-14)
  • Futurisme (1909-1916) 
  • Dadaisme (1915-23) 
  • Surrealisme (ca. 1920-30erne)
  • Konkret kunst (1947-)
  • Cobra (1948-1951)
  • Minimalisme (1960erne)
  • Popkunst (1950erne-1970erne)
  • De unge vilde (1980-1989)


Kunsthistoriske analysemetoder

En kunsthistorisk analysemetode er en indfaldsvinkel, hvormed vi kan afdække et aspekt af kunstværket. Der findes ingen supermetode, hvormed vi kan erkende alle aspekter af et kunstværk. Man er nødsaget til at vælge forskellige metoder alt efter, hvad man ønsker at vide noget om. 
 
I de følgende uddybes og forklares fire forskellige kunsthistoriske analysemetoder: 
  1. Den formalistiske analysemetode siger noget om kunstværkets formsprog
  2. Den ikonografiske analysemetode siger noget om kunstværkets betydning
  3. Den socialhistoriske analysemetode siger noget om, hvad kunstværket har været brugt til og hvordan folk har opfattet det 
  4. Den semiologiske analysemetode siger noget om kunstværket som et system af tegn og betydning.

Det overordnede formål med analysemetoderne er, at du på systematisk vis, skal kunne udlede: 
  • Hvad handler kunstværket om?
  • Hvad er de mest markante træk ved kunstværket?
  • Hvad er væsentligt og hvad er uvæsentligt?
  • Skaber jeg ny viden?

Samtidigt skal du gøre dig klart, at din analyse ikke er neutral, men at dine egne præferencer, viden og forforståelse spiller ind. 
Derfor kan du stille dig selv spørgsmålene:
  • Er jeg bevidst om min egen forudindtagethed?
  • Har jeg fordomme over for det, jeg ser?
  • Er jeg modtageligt overfor kunstværkets fremmedhed?
  • Er jeg villig til at lade kunstværket sige mig noget?