Den socialhistoriske analysemetode (socialanalyse)

Den socialhistoriske analysemetode siger noget om, hvad kunstværket har været brugt til, og hvordan folk har opfattet det. 

Du skal se på det socialhistoriske miljø, som kunstværket oprindeligt var en del af, for at forstå dets oprindelige betydning. Du skal forsøge at forstå, på hvilken måde kunstværket har haft magt til at påvirke mennesker til at tænke eller forholde sig anderledes til ting. Du skal med andre ord rette fokus mod kunstværkets afsender og modtager.
 

Den socialhistoriske analysemetode er udfordrende, fordi kildematerialet kan være vanskeligt tilgængeligt. Man skal have fat på samtidens anmeldelser af kunstværket, breve, udstillingstekster, tidligere fortolkninger og lignende for at kunne løse opgaven.

Nøgleord: Adgang til relevant kildemateriale.


Fremgangsmåde


Bjørn Nørgaards: Hesteofringen, 1970 


1) De faktuelle oplysninger

Du starter med de faktuelle oplysninger: 

  • Hvem har lavet billedet?

  • Hvad er titlen?

  • Hvornår er det lavet?

  • Hvilke materialer, og hvilken teknik er der brugt?

  • Hvor stort er det?

  • Hvad forestiller det?

Eksempel: I Bjørn Nørgaards Hesteofringen fra 1970 blev en udtjent og misrøgtet arbejdshest, ved navn Røde Fane eller Tulle, slagtet på en mark i Nordsjælland, parteret og fordelt på syltetøjsglas …


2) Historisk kontekst

Herefter analyserer du den sociale baggrund for kunstværkets tilblivelse, dets produktion og funktion: 

  • Var kunstværket en bestillingsopgave?

  • Hvem var bestilleren?

  • Havde kunstneren frie hænder til at løse opgaven?

  • Hvilken intention havde bestilleren og/eller kunstneren med kunstværket?

  • Skulle det udtrykke et særligt budskab, en holdning eller ideologi?

  • Hvor skulle det placeres?

  • Hvem skulle se det?

  • Hvad har kunstværket været brugt til?

  • Hvilken funktion havde det?

Eksempel: Nørgaards aktion var en protest mod Vietnam-krigen … 
 
3) Reception af værket

Dernæst kan du se på kunstværkets reception eller modtagelse hos publikum: 

  • Hvordan er kunstværket blevet modtaget?

  • Hvad har reaktionerne været og hvorfor?

  • Blev det anerkendt eller forkastet?

  • Er der forskel på datidens og nutidens opfattelse af kunstværket? Hvorfor?

  • Hvem reagerer på kunstværket, er det kunstner, bestiller, samler, kunstinstitutioner, kunstkritikere eller det brede kunstpublikum?

  • Har der været forsøg på censur, udeladelse eller ligefrem ødelæggelse, og hvorfor?

Eksempel: Hesteofringen gav anledning til et ramaskrig i befolkningen. Ikke over Vietnam-krigen, men over hestens skæbne … 
  

Til sidst samler du analysens resultater i en opsummerende beskrivelse.