Indhold af DEBATTEN

Det debatformat, der er valgt i DEBATTEN, er primært baseret på de faglige aspekter af argumentationsformer og retorik (jf. grundbogen). Formålet med DEBATTEN er således, at eleverne skal blive fortrolige med argumenters simple bestanddele (påstand, belæg, hjemmel) og brugen af forskellige retoriske appelformer (etos, logos, patos). 

DEBATTEN kan afvikles med særligt fokus på 1) appelformer, 2) argumentation, eller 3) på begge dele. Det er op til den enkelte lærer at vurdere, hvad der især skal lægges vægt på i debatforløbet. Brugen af skabeloner og stemmesedler på websitet bør svare til de faglige aspekter, der skal fokuseres på. 

De to emner, der skal debatteres, er ytringsfrihed og Danmarkskanon. For at køre DEBATTEN skal eleverne deles ind i fire hold (A, B, C, D), der parvist repræsenterer modsatrettede standpunkter:

  • Hold A tager standpunktet: Ytringsfriheden er et ukrænkeligt princip
  • Hold B tager standpunktet: Ytringsfrihed kræver respekt og tolerance
  • Hold C er tilhænger af Danmarkskanonen
  • Hold D er modstander af Danmarkskanonen

Hvert hold skal forberede sig gennem brug af kildesamlingen og skrive hovedargumenter ind i skabelonerne på websitet. Derudover skal hvert hold vælge en taler og en spørger.

Selve debatten forløber gennem to faser: Først en præsentationsrunde og så en spørgerunde, hvor holdene parvist får mulighed for at præsentere og spørge til modstanderens synspunkter. 

 

Præsentationsrunde

Hold A og B lægger ud og har hver især maksimalt fem minutter til at præsentere deres argumenter. Under fremlæggelsen fungerer hold C og D som jury og skal bedømme, hvilke af de to hold der laver den bedste præsentation i forhold til de retoriske appelformer og/eller argumentationsformen. Dernæst bytter holdene. Hold C og D fremlægger, og hold A og B fungerer som jury, der skal stemme om, hvem der klarede sig bedst ved at bruge stemmesedlen.

Spørgerunde

Derefter følger en spørgerunde, hvor hvert hold skal vælge en repræsentant, der kan besvare spørgsmål fra modstanderens hold. Spørgsmålene skal ikke være kendt på forhånd. Rækkefølgen er denne gang omvendt, så hold B begynder med at få stillet spørgsmål af hold A, og dernæst omvendt. Hvert hold må stille højst tre spørgsmål. De to juryhold får desuden mulighed for at stille et spørgsmål hver. Både spørgsmål og svar skal være relativt korte. Hvert hold får maksimalt 5 minutters spørgetid. Efter spørgerunden følger endnu en afstemningsrunde. 


Afstemninger

Alle afstemninger er anonyme. De hold, der agerer som jury, må så vidt muligt ikke lade deres egne synspunkter farve deres stemmer. Det hold, som samlet set har fået flest stemmer i begge runder, har vundet DEBATTEN.