Didaktiske formål

Alt efter fokus kan DEBATTEN indgå i mange forskelligartede sammenhænge. For at få størst fagligt udbytte bør debatspillet ikke stå alene som en „event“, men indgå som en del af konkrete faglige forløb. 

Det er oplagt at bruge debatspillet som en del af et forløb, hvor eleverne skal præsenteres for og øve forskellige mundtlige fremlæggelser. I den sammenhæng kan man især lægge arbejde med brugen af appelformer samt andre retoriske aspekter som f.eks. stemmeføring, kropssprog og strukturering af elevernes præsentationer. Efter debatforløbet er det nærliggende at diskutere, hvordan de forskellige hold/talere klarede sig, og hvilke aspekter af deres præsentationer, der fungerende/ikke fungerede. 

Samtidig kan DEBATTEN også indgå i et forløb om argumentationsanalyse. Før debatforløbet kan der arbejdes med Toulmins model og kategorier – belæg, påstand, hjemmel, styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse (jf. grundbogen). Selve debatforløbet sætter dermed fokus på gyldigheden eller relevansen af konkrete argumenter. I forlængelse af debatforløbet kan man arbejde videre med argumentationsformerne i forhold til udvalgte kilder fra kildesamlingen. 

Man kan også kombinere DEBATTEN med et skriftligt forløb, hvor elever på basis af debatten selv skal formulere argumenter i bestemte genrer – f.eks. i form af et læserbrev eller en kronik. I den sammenhæng vil det være oplagt at diskutere forskellen på brugen af retoriske virkemidler i tale og på skrift. 

Endelig er DEBATTEN også velegnet til at udvikle elevernes almene evner til gruppearbejde og informationssøgning. Forløbet kræver således, at de enkelte hold skal arbejde fokuseret med en afgrænset problemstilling inden for et bestemt tidsrum. Derudover kan konkurrenceaspektet skabe et stort engagement, der samtidig sikrer, at de enkelte hold er nødt til at forholde sig aktivt til hinandens fremlæggelser.