1955-1965: Konfrontation og virkelighed


Absurd drama er en betegnelse for en eksperimenterede teaterform, der opstod i Frankrig efter 2. Verdenskrig.
 
Det absurde drama hænger sammen med eksistentialismen. Det iscenesætter erkendelsen af tilværelsens absurditet samt meningsløsheden i det moderne og rodløse menneskes liv.
 
Dramaformen er ofte mere tilstandsbeskrivende end spændingsforløsende. Det absurde kan bestå i alt fra brudt realisme til det surrealistisk fabulerende.
 
Samuel Becketts berømte teaterstykke, Mens vi venter på Godot fra 1953, ses som indbegrebet af det absurde teater. Blandt danske absurdister kan nævnes Jess Ørnsbo og Svend Åge Madsen.
Amerikanisering er betegnelsen for den globale kulturpåvirkning fra USA. For den europæiske kultur har amerikanisering haft en central betydning både før, under og efter de to verdenskrige.
 
I 1800-tallets slutning skete en kraftig europæisk indvandring i Amerika, der betød, at USA blev en kulturel smeltedigel. De Forenede Stater var i mange europæeres bevidsthed synonym med fremtiden, det nye århundrede og modernitetens  forjættede land.
 
I mellemkrigstiden begyndte man at se mere kritisk på amerikaniseringen som en underminering af den europæiske kultur. The American Way kunne også risikere at ødelægge europæiske værdier som fordybelse, harmoni og tradition.
 
Efter 2. Verdenskrig, hvor USA indtog en politisk, militær og økonomisk førerstilling, tog amerikaniseringen for alvor fart.
 
Den europæiske ungdom blev stadigt mere amerikaniseret: Film, tegnefilm, tegneserier, musicals, skønhedskonkurrencer, reklamer, tyggegummi, rock-musik, tv, supermarkeder og selvbetjening, weekends og fritid, cowboytøj, fast food, bestsellere, pop-art, skateboards, jogging osv. blev hurtigt en integreret del af den europæiske kultur.
Konfrontation er en betegnelse for en strømning i den modernistiske lyrik i Danmark i 60erne. Klaus Rifbjergs digtsamling Konfrontation (1960) gav retningen navn.
 
Konfrontationsdigtningen var fragmenteret, provokerende og anarkistisk. Man søgte konfrontation med den moderne virkelighed, dens fremmedgørelse, absurditet (minilex: absurditet og angst) og tingsliggørelse.
 
Konfrontationsdigtningen var i opposition til Heretica-digtningens indadvendte og religiøst orienterede temaer.

Popkunst eller pop art er en retning inden for billedkunsten, som opstod i England og USA i midten af 1950'erne og var fremtrædende til begyndelsen af 1970'erne. Pop er en forkortelse af popular, der betyder populær eller folkelig.

 
I popkunsten tilstræbte man en kunst, der var på højde med sin samtid. 60erne var præget af det hastigt voksende massemediesamfund og den kapitalistiske forbrugskultur. Der var et umætteligt forbrug og en tilsvarende uophørlig produktion af varer, billeder og tegn.
 
Popkunsten tog udgangspunkt i forbruger- og populærkulturens anonyme og masseproducerede billedunivers som fx reklamer, tegneserier, pinupper samt tv- og filmbilleder. Det var nyt, at populærkulturen på den måde blev “ophøjet” til kunst.
 
Popkunsten indførte også hverdagsmotiver i kunsten som en reaktion mod den følelsesladede, abstrakte ekspressionisme.
 
Amerikanske Andy Warhol var en af bevægelsens markante skikkelser. I dansk kunst ses elementer af popkunsten hos bl.a. Albert Mertz og i Per Kirkebys tidlige værker.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund er et samfund, hvor staten er ansvarlig for borgernes velfærd, det være sig materielt og ikke-materielt.
 
En velfærdsstat giver borgerne et socialt borgerskab, der indebærer retten til et minimum af økonomisk velstand, retten til at nyde godt af samfundets sociale og kulturelle arv samt retten til at leve et civiliseret liv i overensstemmelse med samfundets standarder.
 
Det specielle for en velfærdsstat er, at borgerne har det sociale borgerskabs rettigheder uden at miste civile eller politiske borgerrettigheder, som fx retten til indgåelse af ægteskab eller valgret.
 
Efter 2. Verdenskrig bredte ordet velfærdsstat sig til det meste af den vestlige verden.