1945-1955: Hereticadigtning og eksistentialisme


Abstrakt kunst er et udtryk, der anvendes om kunst, der “ikke forestiller noget”, dvs. er sammensat af former og farver uden direkte genkendelig forbindelse til den ydre virkelighed. Abstrakt kunst betegnes også nonfigurativ kunst.

Maleren Wassily Kandinsky udførte sine første abstrakte billeder i 1910, samme år som han udformede det teoretiske grundlag for den abstrakte kunst i bogen Om det åndelige i kunsten, der udkom i 1912.

Den tidlige abstrakte kunst delte sig i to hovedretninger. På den ene side den spontane og ekspressive tendens repræsenteret ved eksempelvis abstrakt ekspressionisme og action painting. På den anden side den velovervejede og konstruktive tendens repræsenteret ved eksempelvis konstruktivisme, suprematisme, konkret kunst og minimalisme.
2. Verdenskrig er den dystre baggrund for Cobra-bevægelsens spontane, intuitive og farvestærke malerier. 
 
Den danske kunstner Asger Jorn var foregangsmand i Cobra-bevægelsen. Sammen med hollænderen Constant og belgieren Christian Dotremont dannede han i 1948 gruppen Cobra. Navnet var sammensat af forbogstaverne i de tre kunstneres respektive hovedstæder, COpenhagen, BRuxelles og Amsterdam. 
 
Cobra-bevægelsen "bugtede" sig ned over Danmark, Holland og Belgien i årene 1948-51, hvor den manifesterede sig med opsigtsvækkende udstillinger. På trods af den relativt korte levetid, fik Cobra stor betydning for den videre udvikling i europæisk kunst. 
 
Fugle, dyr og fantasivæsner 
Gruppen, der også talte medlemmer som Carl-Henning Pedersen, Else Alfelt, Egill Jacobsen, Henry Heerup, Ejler Bille, Sonja Ferlov og Erik Thommesen lod sig bl.a. inspirere af børnetegninger, helleristninger og primitiv kunst. Fugle, dyr og fantasivæsner hørte til blandt deres foretrukne motiver og afspejlede det fælles ønske om at nærme sig en elementær og uspoleret kunst.
 
Freud og Jung
Psykoanalytikerne Sigmund Freud og C. G. Jungs teorier om det ubevidste og om de fællesmenneskelige symboler - arketyperne - appellerede ligeledes til Cobra-kunstnernes ønske om at finde ind eller tilbage til et oprindeligt billedsprog.
 
Resultatet var et vitalt og spontant maleri. Krigsårenes indestængte energi eksploderede i pastose malelag, fabulerende former og ekspressive farver, hvor den frie og individuelle udfoldelse var altafgørende.
Eksistentialisme er en filosofisk og litterær retning, der var fremherskende i tiden i 1940'erne og 50'erne.
 
Eksistentialisme er en filosofi, der handler om den menneskelige eksistens, og som bygger videre på eksistensfilosofien. Eksistentialisme er især defineret af filosofferne og forfatterne Jean-Paul Sartre, Simone de Beauvoir og Albert Camus.
 
Det retningsløse liv
Ifølge eksistentialisterne er den menneskelige eksistens karakteriseret ved, at mennesket kan forholde sig til sig selv, i modsætning til dyrene, der ikke er bevidste om egen væren.
 
Eksistentialisterne mener, at mennesket er frit til at vælge sin egen eksistens eller vej gennem tilværelsen. Vi kan ikke forlade os på, at religion, politik, videnskab, psykologi eller samfundsnormer opstiller faste og forudbestemte rammer for vores liv; vi må selv tage et ansvar og skabe mening og værdi gennem de valg, vi foretager.
 
Absurditet og angst 
For eksistentialisterne er tilværelsen som udgangspunkt meningsløs eller absurd. Intet er givet på forhånd, verden ligger åben, fuld af muligheder, uden rettesnore og uden ideologi. Det er op til det enkelte menneske, at skabe en meningsfuld og farbar vej gennem tilværelsen. Dette frie valg kan skabe angst hos den enkelte, der er fuldstændigt overladt til sig selv.
 
I Danmark var bl.a. kredsen omkring tidsskriftet Heretica påvirket af eksistentialismen.
Heretica betyder kætterier på græsk.  Det var titlen på et dansk, litterært tidsskrift, der udkom 1948-1953. Redaktionen bestod af blandt andre Thorkild Bjørnvig, Bjørn Poulsen, Martin A. Hansen, Ole Wivel, Frank Jæger og Tage Skou-Hansen.
 
I tidsskriftet førte man en debat, der gjorde op med de værdier og ideologier fra mellemkrigstiden, som man mente førte til 2. Verdenskrig. Krigens ødelæggelser og nazisternes koncentrationenslejre førte til en oplevelsen af totalt værdisammenbrud. Politiske ideologier måtte derfor forkastes, og i stedet så man eksistentialisme, poesi og kunstnerisk erkendelse som veje ud af efterkrigstidens kulturkrise.
 
Heretica-generationen – som man i dag kalder de “kætterske” forfattere – beskrev hvordan det enkelte menneske skulle tage ansvar for sig selv, og de fremhævede, at kunstneren skulle formidle en dybere, mere sjælelig indsigt i tilværelsen.

Heretica-generationen søgte bag om den moderne udvikling ned til antikken og den kristne tradition for at finde ny inspiration til den splittede og ødelagte moderne kultur. Heretica-generationen forsøgte at etablere et nyt forhold til religiøsitet, naturen, den nære virkelighed og medmennesket for derigennem at opnå frelse for menneskeheden.
Konkret digtning eller konkretisme er en digtning, der opstod i 1950'erne og 60'erne. 
 
I konkret digtning betragter man sproget som et rent grafisk og lydligt materiale i stedet for som tegn, der henviser til noget andet. 
 
I konkret digtning – som i konkret kunst og konkret musik – er indholdssiden reduceret til næsten ingenting. I stedet har de konkrete lyde og tegn samt strukturen en værdi i sig selv.
 
Konkret digtning er beslægtet med futurismens og dadaismens digte.
 
I Danmark eksperimenterede Hans-Jørgen Nielsen, Johannes L. Madsen og Vagn Steen med konkret digtning.
Konkret kunst eller konkretisme er en kunstretning, der opstod efter 2. Verdenskrig, og som står i modsætning til Cobra.
 
Konkret-kunstnerne forsøgte at udvikle et universelt og rationelt formsprog, der byggede på geometriske principper og få grundfarver.
 
I den konkrete kunst var undersøgelsen af billedkunstens eget formelle sprog det centrale. Konkret-kunstnerne ville udvikle en kunstens ABC, et sæt delelementer af linjer, former og farver, der sammensat kunne danne kompositoriske helheder. Det svarer til, at man i musikken danner lydlige forløb af noder og akkorder, og i tale- og skriftsproget danner sproglige forløb af bogstaver og ord.
 
Konkret-kunstnernes visuelle „alfabet“ bestod bl.a. af punkt, streg, linje, af geometriske grundformer som cirklen, kvadratet og trekanten, samt af primærfarverne, gul, blå, rød, hvid og sort. 
 
Den konkrete kunst var ikke “abstrakt”, fordi den ikke var en abstraktion over “noget”. Den konkrete kunst var genstandsløs, den forestillede ikke noget men var, hvad den var; et konkret sanset linje-, form- og farvespil.
 
Kunstnere som Richard Mortensen, Albert Mertz, Ib Geertsen og Paul Gadegaard udviklede den konkrete kunst. Af udenlandske kunstnere kan nævnes Wassily Kandinsky, Kasimir Malevich og Paul Klee.
 

I løbet af 1950'erne og 60'erne udvikledes en konkret digtning.

Lyrik er en af digtningens tre hovedgenrer. I modsætning til epik og drama, der henholdsvis fortæller og viser et handlingsforløb, er lyrikken en kortfattet, ikke-fortællende digtning på vers, der udtrykker følelser, sansninger, stemninger eller tanker.
 
Lyrik gør brug af stilistiske træk som symboler, metaforer og sammenligninger samt lydlige virkemidler som rim, rytme, versmål, melodi og tonefald.
Metafor betyder overføring på græsk. 
 
En metafor er, når et ord eller udtryk bruges i overført eller billedlig betydning. Det kan være “glød”, der bruges som metafor for “lidenskab” eller “livets solnedgang”, der bruges som metafor for “alderdom”.
Poesi er den oprindelige betegnelse for digtekunst, men benyttes nu især om lyrik. I poesi er formen ofte “bunden”, det være sig til rytme eller rim, og indholdet stemningsfuldt eller følelsesladet.

Poesi står i modsætning til prosa.
Et symbol er et tegn, der repræsenterer noget andet, eks. et rødt hjerte, der symboliserer kærlighed eller en ugle, der symboliserer klogskab. Et symbol er altså et tegn på noget, der ikke selv er konkret anskuelig. 
 
Forbindelsen mellem symbolets tegn- og indholdsside er bestemt af kulturelle konventioner. Det kan også etableres lokalt i værket, som det sker i symbolismen. Man kan således tale om en forfatter eller kunstners helt egen symbolik.